eSIM-kort i Belize
Kom nemt på nettet i Belize. Vælg et eSIM-kort med billig mobildata. Du slipper for at finde et fysisk SIM-kort, da al installation foregår elektronisk. Du kan således læne dig tilbage og foretage installation i fred og ro. Du kan med eSIM-kortet installere det på hotellet i Belize, før du krydser grænsen eller sågar i lufthavnen hjemme i Danmark. Et eSIM-kort giver dig den ultimative frihed med nem data på ferien.
Dit normale nummer er stadig tilgængeligt, og du kan derfor fortsætte med at give dit normale nummer ud til andre rejsende på WhatsApp. Det kan også være en fordel, hvis du skal kontakte dit hotel eller hostel. WhatsApp er nemlig den foretrukne kommunikationsplatform i Syd- og Mellemamerika.
Vælg det globale eSIM i Belize
I Belize er udbuddet af lokale eSIM nærmest ikke eksisterende. Faktisk er det billigste at vælge et globalt eSIM-kort fra Airalo, også selvom din rejse kun tager dig til Belize. Mange vil nok som minimum skulle lande i et af nabolandene, hvorfor et eSIM med dækning i flere lande giver god mening i Belize.
Du kan længere nede på siden læse min personlige erfaring med at bruge Airalo’s globale eSIM i Belize.
Anmeldelse af Airalo eSIM i Belize
Jeg har for nyligt selv haft mulighed for at anmelde Airalo’s globale eSIM-kort i Belize. Selvom det virker specielt, at det skulle være det globale eSIM-kort, som er det billigste til Belize, så er det faktisk tilfældet. Det er sandt for en lille håndfuld lande, hvor de lokale eSIM-kort generelt er meget dyre, eller udvalget er meget begrænset.
Brug netværket fra BLT
Airalo laver ofte aftaler med flere lokale mobilnetværk i samme lande. Fordelen er derfor at du kan skifte netværk, hvis du oplever langsom hastighed på det ene. I Belize var min oplevelse, at netværket fra BLT klart var det bedste. Dette var min oplevelse både i Belize City og på Caye Caulker.
Store forskelle i hastighed ved de to netværk
Mens jeg var i Belize City foretog jeg et par hastighedstest på de forskellige netværk, og resultaterne taler sit tydelige sprog. På billedet til venstre, fik jeg således en hastighed på 77 mbps download med BLT men kun 5 mbps ved SMART. Jeg kan derfor klart anbefale at bruge netværket fra BLT mens du er i Belize.
Regionalt eSIM til Mexico og Guatemala
Som du kan se ovenfor, anbefaler vi på nuværende tidspunkt det globale eSIM-kort fra Airalo til Belize. Med dette kan du frit rejse mellem Belize’s nabolande som eksempelvis Mexico eller Guatemala. Med et regionalt eSIM får du nemlig mobildata på tværs af landegrænser. Du skal derfor ikke bekymre dig om dit dataforbrug, mens du rejser i Mellemamerika.
Foruden det globale eSIM-kort, kan du også vælge det regionale eSIM-kort. Prisen er en smule dyrere, men dækningen i Syd- og Mellemamerika er også en smule forskellig. Du kan på linket nedenfor sammenligne pris og dækning mellem de to typer eSIM.