eSIM-kort i Indien
Køb et eSIM-kort til din næste rejse i Indien. Med et eSIM-kort får du billig og nem mobildata, som virker uafhængigt af dit normale mobilabonnement. Dvs. at du fortsat kan både ringe og skrive via dit almindelige nummer, men al data går via det indiske eSIM-kort. Det er genialt, hvis du vil holde kontakten med andre rejsende undervejs. Dit normale SIM-kort er nemlig fortsat i brug, og virker derfor uden ændringer ift. både WhatsApp og iMessage.
Nem data på mobilen i Indien
Indien kan være et kaotisk land. Der er mange mennesker på gaden, og du kan nemt komme til at skulle stå i kø. Når man rejser kan man i forvejen være en smule stresset. Et eSIM-kort kan derfor være en nem måde at spare dig selv for feriestress.
Køb og installér eSIM-kortet hjemmefra, så har du data på mobilen hele vejen. Du kan hurtigt finde en taxa og nemt finde vej til hotellet.
Mange penge at spare med et eSIM
Du kan desuden spare mange penge ved at vælge et eSIM-kort fremfor at bruge roaming via dit danske SIM-kort. Hos mange danske teleselskaber koster dataroaming i Indien op til 100 kr. pr. megabyte. Det svarer til at én gigabyte koster 100.000 kr.! Sammenligner du det med prisen på et eSIM-kort, så koster 1 GB mobildata kun 28 kr. Det må siges at være en kraftig besparelse!
OBS: Pr. 13/11 er de indiske eSIM fra udbyderen midlertidigt utilgængelige. Vi henviser i mellemtiden til udbyderen Saily. Her findes også større eSIM end de 1 og 3 GB vist nedenfor.
Mobildata i hele Asien med ét eSIM
Hvis du skal på en længere rejse gennem Asien, hvor Indien kun er én af dine destinationer, så kan du med fordel overveje et regionalt eSIM. Med det regionale eSIM får du mobildata i op til 20 asiatiske lande inklusiv Indien. Det er altså et genialt valg, hvis din rejse tager dig rundt i Asien til eksempelvis Thailand, Vietnam eller Indonesien. Du kan ved de regionale eSIM til Asien vælge mellem to udbydere, Airalo og Nomad.
Asien
- Prisen fra 35 kr. ($5)
- 1-100 GB
- Ned til 13 kr. / GB
- Op til 365 dage
- Indien + 17 lande i Asien
Min egen oplevelse med et eSIM fra GlobaleSIM i Indien
For nyligt havde jeg muligheden for at prøve et eSIM-kort fra GlobaleSIM i Indien, da jeg stod i Delhi og manglede mobildata. Jeg købte mit eSIM mens jeg ventede på flyet i lufthavnen i København. På den baggrund har jeg skrevet en udvidet installationsguide til netop GlobaleSIM. Så hvis du for nyligt har købt et eSIM ved GlobaleSIM, kan du gennem min guide få hjælp til at installere det.
Nem købsoplevelse og installation gennem QR-kode
Min samlede oplevelse med et eSIM fra GlobaleSIM var god. Købsprocessen var nem og hurtigt, og eSIM-kortet kom hurtigt på mail. Hos GlobaleSIM skal du installere vha. en QR-kode, og ikke som andre udbydere vha. deres app.
Hvis du har en iPhone, kan du dog trykke på QR-koden og din iPhone vil genkende, at der ligger et eSIM-kort gemt i den. På den måde behøver du altså ikke en anden enhed for at scanne dit eSIM. Du kan se på billedet til højre, hvordan dette ser ud.
Køb to eller flere eSIM på samme tid
Fordelen ved at dine eSIM bliver leveret gennem en QR-kode, at du kan købe flere eSIM-kort på samme tid til eksempelvis vennegruppen eller familien. Derefter kan resten af gruppen nemt scanne en QR-kode hver, hvorefter deres eSIM bliver installeret.
Denne fremgangsmåde er faktisk nemmere end installationen gennem en anden udbyderes app, da det ville have krævet, at hvert medlem i gruppen først skulle hente app’en, logge ind, og derefter starte installationen.
Vælg manuelt netværk efter behov
Da jeg først landede i Indien, havde min telefon svært ved at finde det korrekte mobilnetværk, som eSIM-kortet fra GlobaleSIM skulle forbinde sig til. På GlobaleSIM’s hjemmeside kan du se hvilken eller hvilke lokale mobilnetværk, som du kan bruge. I Indien er det nuværende tidspunkt netværket “Bharti Airtel Limited”.
På listen over tilgængelige netværk fandt jeg “Airtel”. Jeg oplevede, at da vi krydsede fra en region til en anden, enten via landevejen eller via indenrigsfly, at min mobil mistede signalet.
Jeg gik derfor igen ind indstillinger og valgte et nyt netværk. Du kan være rolig ved at du ikke kan vælge et forkert netværk. Det værste der kan ske, er at netværket afviser din enhed. Du kan ikke få en ekstra regning eller lignende.