Sådan installerer du dit eSIM-kort
Det er både nemt og hurtigt at installere dit nye eSIM-kort. Efter købet vil du modtage en mail fra eSIM leverandøren. Heri vil du finde information og hjælp til installationen.
Installationen af det digitale eSIM-kort foregår naturligvis udelukkende elektronisk. Der er sker intet fysisk indgreb i mobilen, og du kan rolig lade dit fysiske SIM-kort sidde i undervejs.
På både iPhone og Android er installationen af nye eSIM-kort en integreret del af telefonens naturlige set-up, derfor er installationen også meget brugervenlig.
Undervejs i installationen kræver det, at du skal foretage et par mindre ændringer i dine indstillinger. Nedenfor vil du finde en guide der hjælper dig igennem disse skridt. Hvis du følger hvert skridt korrekt, vil du være online efter blot få minutter.
Første gang vil det selvfølgelig virke mere omstændigt end de efterfølgende gange. Men når du har sat det op én gang, vil du lynhurtigt kunne gøre det igen på din næste rejse.
Installation på fire simple trin
Overordnet set kan installationen af et eSIM-kort opsummeres til fire simple skridt.
- Vælg og køb dit eSIM-kort via esimkort.dk.
- Modtag dit eSIM-kort på mail.
- Installér dit eSIM-kort gennem den tilsendte QR-kode eller medfølgende app.
- Aktivér dit eSIM-kort
Bemærkninger:
- Du behøver ikke en computer for køb og installation.
- Installationen foregår digitalt, dvs. du ikke skal vente på et fysisk SIM-kort.
- Du kan foretage installationen hvor som helst i verden, også når du er kommet frem til din destination.
- Aktiveringen, det sidste trin i installationen, kræver at din mobil er forbundet til det lokale netværk i destinationslandet. Du skal altså være fremme før du kan færdiggøre installationen.
Installationsguide for hver udbyder
Installationen på tværs af udbydere er nærmest identisk. Der vil dog være en forskel i hvilken app du skal hente. Du kan derfor finde individuelle installationguides for hver enkelt udbyder nedenfor.
Men efter du har startet installationen i udbyderens app eller scannet den medfølgende QR-kode, tager din iPhone eller Android telefon over, og behandler eSIM-kortet fuldstændig identisk uanset hvilken udbyder du har valgt.
Hvis du har brug for at se en video, som gennemgår installationen, anbefaler vi Airalo’s video. Uanset om du køber dit eSIM hos Airalo eller en af vores andre udbydere, så vil installationen på selve enheden være identisk.
OBS: Hvis ikke dit eSIM-kort fungerer efter at du har fulgt en af nedenstående installationsguides, så tjek venligst min aktiveringsguide nederst på siden.
Airalo
Installation på iPhone
Du kan på dette link finde en gennemgående guide til installeringen af et Airalo eSIM-kort på en iPhone.
Installation på Android
Hvis du har en Google Pixel, kan du finde en guide til installationen på dette link.
Hvis du har en Samsung Galaxy, kan du finde en guide til installationen på dette link.
GlobaleSIM
Installation på iPhone og Android
Da installationen af GlobaleSIM er en smule mere manuel end bl.a. Airalo og Saily, har vi skrevet en dedikeret installationsguide til GlobaleSIM.
Udover vores installationsguide, kan du også finde GlobaleSIM’s egne installationsvejledninger.
Saily
Installation på iPhone
Du finder installationsguiden til Saily’s eSIM til iPhone og iPad på dette link.
Installation på Android
Du finder installationsguiden til Saily’s eSIM til Android enheder ved at følge dette link.
Nomad
Installation på iPhone og Android
Hos Nomad tilbyder en samlet generel installationsguiden for alle typer enheder. I guiden finder du desuden links med billeder til installationen på de enkelte typer.
GigSky
Installation på Android
Til Android skal installationen hos GigSky foregå gennem QR-kode. Dvs. at du skal scanne QR-koden med din telefon for at kunne starte installationen.
Installationsguide med QR-kode til Android
Hvis du ikke har en anden enhed til rådighed, hvorfra du kan scanne QR-koden, så kan du her finde en guide at scanne din QR-kode direkte fra din telefons fotoalbum.
Generel installation af eSIM-kort
Installationen af eSIM-kort er for det meste identisk på tværs af udbydere. Der kan dog være mindre forskelle, som du skal være opmærksom på. Nedenfor er vist billeder af installationen af Airalo’s eSIM-kort. Herunder billeder af modtagelsen af dit eSIM-kort på mail.
Hvis du køber dit eSIM fra en anden udbyder, vil mailen naturligvis se anderledes ud, men indholdet vil i høj grad være den samme.
Trin 1: Vælg dit eSIM-kort
Hos esimkort.dk sammenligner vi eSIM-kort til lande og regioner verden over. Vi viser dig altid de bedste og billigste eSIM-kort til din destination.
Når du køber et eSIM-kort gennem vores side bliver, du derfor sendt videre til en af vores udbydere.
For øjeblikket bruger vi hovedsageligt Airalo, GlobaleSIM, Nomad og Saily. Hvis disse ikke er tilgængelige, kan vi anbefale andre udbydere. I nogle lande vil vi kun anbefale én specifik udbyder, mens vi i andre lande kan anbefale to eller flere. Vi stræber altid efter at vælge den bedste kombination af udbydere og priser.
Trin 2: Modtag dit eSIM-kort på mail
Efter du har købt dit nye eSIM-kort, vil du modtage en mail fra vores leverandør. Det kunne eksempelvis være som her på billedet, hvor det er en ordrebekræftelse til Kazakhstan
I mailen vil du foruden ordrebekræftelsen finde et link til installationen. Mailen indeholder desuden også et link til udbyderens installationsguide.
Trin 3: Start installationen
Når du har trykket på linket i den tilsendte mail, vil du blive ledt tilbage til vores leverandørs hjemmeside. Du kan nu vælge to forskellige måder at installere dit eSIM-kort.
Der er ingen fordel ved at vælge den ene installationsmetode fremfor den anden. Du kan roligt vælge den fremgangsmåde, som virker nemmest for dig.
App installation
Brug denne metode, hvis du har foretaget købet direkte på din den enhed, som skal bruge eSIM-kortet. Dvs. hvis du har købt eSIM-kortet på din mobiltelefon.
Hvis du åbner linket på din mobiltelefon, vil du blive bedt om at installere udbyderens særskilte applikation. Alle tre udbydere har apps til både iPhones og Androids.
Når du har hentet appen og har logget ind med de brugeroplysninger, som du indtastede under købet, vil du kunne se dit eSIM-kort. På det første billede er vist fra Airalo’s iPhone app.
Her skal du trykke på knappen “Install eSIM / access data” herefter går installationen automatisk i gang.
QR-kode installation
Brug denne metode, hvis du har foretaget købet af dit eSIM-kort på en computer, eller på en anden enhed, end den som skal bruge eSIM-kortet.
Hvis du åbner linket på din computer eller tablet, vil du igen blive bedt om at logge ind med den bruger, som du oprettede under købsprocessen.
Når du er logget ind, vil du under “My eSIMs” kunne finde dit eSIM-kort. På Airalo’s hjemmeside, som billedet her er fra, bliver du bedt om at vælge, om du vil installere eSIM-kortet på en Android eller iPhone telefon.
Efter du har trykket på en af de to knapper, kommer der en QR-kode til syne. Denne QR-kode skal du scanne med din mobiltelefon. Derefter vil installationen automatisk påbegynde.
Aktiveringsguide - tænd for data roaming
Når du har installeret dit eSIM-kort skal du følge nedenstående aktiveringsguide for at aktivere dit eSIM, og komme på nettet.
Denne guide følger installationen på iPhone. Hvis du bruger Android kan processen varierer ift. din model. Du kan se de forskellige guides til de enkelte enheder under afsnittet “Installationsguide for hver udbyder“.
Guiden tager udgangspunktet i Airalo’s eSIM, men den kan sagtens bruges, hvis du har købt dit eSIM ved en af de andre udbydere. I stedet for Airalo’s app, skal du i stedet bruge den anden udbyders app eller hjemmeside.
Trin 1: Slå dit eSIM-kort til
Du slår dit eSIM-kort til ved at gå ind i indstillinger og vælge ‘mobildata’. Herfra kan du se dit nyligt installerede ‘rejse’ eSIM-kort samt dit normale fysiske SIM-kort. Her er det vigtigt at du indstiller din iPhone til at den kun skal bruge mobildata via dit nye rejse eSIM-kort.
Som du kan se i den korte video nedenfor, så kan du øverst vælge ‘mobildata’, hvor du skal sørge for at din iPhone kun har markeret dit nye eSIM.
Ligeledes skal indstillingen om at din iPhone må skifte mellem dine SIM-korts være slået fra. Ellers risikerer du, at din iPhone fortsat bruger dit danske SIM-kort til at hente data.
Trin 2: Slå data roaming til for eSIM-kortet
Det næste skridt er at slå data roaming til for det nye eSIM-kort. Som du kan se i den anden video, er dette skidt ganske kort.
Du skal igen gå ind i indstillingerne for dit nye eSIM-kort og slå feltet “data roaming” til. Herefter burde dit eSIM-kort være installeret og aktiveret.
Vær opmærksom på, at der kan gå et minutter fra du har aktiveret dit eSIM-kort til at det finder netværket.
Hvis du oplever problemer, kan du forsøge dig med det næste trin.
Evt. Trin 3: Vælg det understøttede netværk
Hvis du har købt dit eSIM-kort hos en anden udbyder, eksempelvis GlobaleSIM, vil det understøttede netværk stå på GlobaleSIM’s side for det enkelte land.